Privatlivspolitik

Privacy Jpg

Dataansvarlighed

Vi er ansvarlige overfor behandlingen af de personfølsomme oplysninger, som vi modtager vedrørende vores elever. Her finder du vores kontakt oplysninger:

Dansk Køre- og Førstehjælpsskole ApS

Borgergade 106, 9362 Gandrup

CVR-nr.: 39292033

Baggrund

Vores behandling af persondata sker i overensstemmelse med gældende lovgivning om personfølsomme oplysninger, herunder data­beskyttelsesloven.

Personfølsomme oplysninger af enhver art og information om en identificeret eller identificerbar fysisk person. Det vil sige, at det er alle former for oplysninger, der direkte eller indirekte kan knytte sig til en person. Læs mere om personoplysninger.

Formålene med behandlingen af dine personoplysninger

Vi bruger dine personfølsomme oplysninger til følgende formål:

Borgerservice

Politi

Embedslægen 

Køreskolen

Online undervisning

betalings oplysninger

Firma navn

Vi vil generelt opfordre dig til at læse mere om disse regler og den nye persondataforordning.

Hos Dansk Køre & Førstehjælps Skole har vi et sæt etiske  retningslinjer som alle ansatte eller samarbejds partnere underskriver samt efterlever.

 J. nr. 26285 ETISKE RETNINGSLINIER FOR    DANSK KØRE & FØRSTEHJÆLPS SKOLE Jørgen Guldhammer (CVR-NR.: 33182902)

1. INDLEDNING
De Etiske Retningslinier for Dansk Køre & Førstehjælps Skole (herefter: ”dkfs”) skal efterleves af alle, der som kørelærer eller kørelæreraspirant (herefter under ét: ”Freelancere”) underviser i regi
af dkfs, uanset om undervisningen sker som ansat eller som selvstændig tilknyttet Freelancer eller andet.


2. FORMÅL
Formålet med de Etiske Retningslinier er at skabe tryghed og gennemskuelighed for skolens elever og evt. disses forældre eller andre pårørende, samt at bidrage til at sikre og udbygge dkfs´
image som en ordentlig, etisk og reel køreskole.


3. GENERELLE RETNINGSLINIER
Alle Freelancere skal gøre sig bekendte med og respektere dkfs’ Etiske Retningslinier
Alle skal holde en ordentlig og professionel tone og adfærd, såvel i forholdet til kolleger som i forholdet til elever.
Freelancere skal gennem deres påklædning og personlige soignering udvise en pæn og ordentlig
fremtoning. Freelancere må under ingen omstændigheder lugte af alkohol.
Indtagelse af alkohol er forbudt i arbejdstiden, dette være sig såvel i som udenfor dkfs´ lokaler.
Freelancere må i arbejdstiden ikke have nogen påviselig alkoholpromille (>0,00 promille) i blodet.
Der må – udover håndtryk til hilsen – ikke ske nogen form for berøring af elever. Der må derudover ikke finde nogen form for seksuel krænkelse sted, det være sig i forhold til såvel elever som
lærere.
Elever må alene fotograferes, såfremt dette enten er nødvendigt af hensyn til elevens erhvervelse
af kørekort eller sker til dkfs´ markedsføring på Facebook.
Ingen Freelancere må – medmindre der foreligger skriftlig tilladelse fra dkfs – på nogen måde være privat involveret overfor elever. Der må således blandt andet ikke laves aftaler om afhentning
fra fester eller lign. samt aftaler om private besøg, ligesom der ikke må gives eller modtages gaver.
TF/kb│sagsnr. 26285│20-08-2019 2 af 3
Freelancere er forpligtede til ved samarbejdets påbegyndelse og i øvrigt efter dkfs’ anmodning at
rekvirere og forevise børneattest. Dkfs er berettiget til at kopiere og opbevare børneattesten.
Freelancere skal ved privat kørsel og ved anden kørsel uden for skolens regi respektere, at de optræder som rollemodeller og skal således overholde færdselsloven.


4. SÆRLIGE RETNINGSLINIER
Freelanceren har tavshedspligt med hensyn til alt, hvad denne erfarer i forbindelse med udførelsen af sit hverv for dkfs, medmindre og alene i det omfang, at der er tale om et forhold, der efter
sin beskaffenhed er bestemt til at komme andre til kundskab. Denne tavshedspligt er gældende
også efter afslutningen af Freelancerens samarbejde med dkfs. Freelanceren er tillige forpligtet af
markedsføringslovens regler om god markedsføringsskik og forbud mod videregivelse af erhvervshemmeligheder, jf. markedsføringslovens §§ 3 og 23.
Freelanceren er i øvrigt pligtig til at hemmeligholde, hvad Freelanceren erfarer i forbindelse med
undervisning for dkfs, og som efter sagens natur bør hemmeligholdes af hensyn til dkfs eller
dkfs´s nuværende eller tidligere elever.
Dkfs’ undervisningsmateriale er udviklet af dfks og i dkfs’ regi. Undervisningsmaterialet tilhører således dkfs og må af Freelanceren ikke benyttes til andet end undervisning i dkfs´ regi. Materialet
må efter samarbejdsforholdets ophør hverken i trykt eller elektronisk udgave besiddes eller benyttes af Freelanceren.
Freelanceren er forpligtet til i sin undervisning og øvrige adfærd at bidrage til at vedligeholde og
udbygge dkfs’ positive omdømme. Freelanceren er ikke berettiget til, uden direkte skriftlig tilladelse, at anvende dkfs´ navn eller logo.


5. FAKTURERING OG KUNDEKLAUSUL
Freelancere må ikke under nogen omstændigheder fakturere elever formidlet af dkfs direkte.
Freelancere må endvidere ikke hverken direkte eller indirekte modtage nogen form for kontant eller elektronisk betaling fra disse elever. Forbuddet gælder i perioden, hvor eleven er tilknyttet dkfs,
og herefter i en periode på 1 år efter udløbet af aftalen med dkfs. I denne periode er Freelanceren
videre uberettiget til at kontakte eller være i kontakt med disse elever.
Såfremt forbuddet overtrædes, er Freelanceren forpligtet til at betale en konventionalbod stor kr.
25.000,00 (kroner femogtyvetusinde 00/100) for hver enkelt overtrædelse. Modtagelse af konventionalboden afskærer ikke dkfs fra at kræve erstatning efter dansk rets almindelige regler herom.


6. MISLIGHOLDELSE OG ERSTATNINGSPLIGT
Udover det i punkt 4 om konventionalbod og erstatningspligt anførte, forpligter Freelancere sig til
at betale erstatning til dkfs, såfremt kørelærerens adfærd strider mod de Etiske Retningslinier, og
såfremt denne adfærd gennem medieomtale, omtale på de elektroniske medier eller tilsvarende
påfører dkfs et omsætningstab. Omsætningstabet opgøres med udgangspunkt i dkfs’ resultat efter
skat før og efter hændelsen.
TF/kb│sagsnr. 26285│20-08-2019 3 af 3
Freelancere er herudover forpligtet til at friholde dkfs for ethvert økonomisk krav, der måtte blive
rejst overfor dkfs som følge af kørelærerens manglende iagttagelse af de Etiske Retningslinier.
I tilfælde af Freelancerens dokumenterede misligholdelse, er dkfs berettiget til at ophæve ethvert
samarbejde med Freelanceren.


7. UNDERSKRIFTER
Undertegnede Freelancer har dd modtaget og gennemgået nærværende Etiske Retningslinier for Dansk Køre & Førstehjælps Skole v/Jørgen Guldhammer (CVR-nr.: 33182902). Retningslinierne består af 3 sider. Jeg bekræfter ved min underskrift hermed, at jeg er indforstået med at efterleve reglerne.
Jeg har samtidig med min underskrift fået udleveret ét eksemplar underskrevet af dkfs v/Jørgen Guldhammer.


Sted: Dato: Sted: Dato:


__________________________ __________________________
Freelancere Jørgen Guldhammer
Dansk Køre & Førstehjælps Skole.